Ghita Nørby styrker landstrænerkandidatur med krav til Bendtner
Skuespillerinden ligner det bedste bud på en ny landstræner.
En vogn med anhænger. Tøj til forskelligt vejrlig. Ekstra arbejde med fuglefodring og placering af krukker.
Kravene til de danske landsholdsspillere bliver mere omfattende end nogensinde før, hvis en af de medieomtalte favoritter til at overtage posten efter Morten Olsen rent faktisk får landstrænerhvervet tilbudt – og tager imod det.
Det kan Bagsiden eksklusivt afsløre, efter at vores gennemgang af favoritfeltet forleden fik en af kandidaterne til at kontakte os direkte.
»Den kommende træning vil indeholde en hel del havearbejde. Bendtner må være i besiddelse af en vogn med anhænger, da der er en hel del møg, som skal køres væk«, konstaterer Ghita Nørby, for det er hende, der er tale om, men det står jo også i artiklens overskrift, og hun er samtidig også afbildet herover. Hun røber dermed en noget mere holistisk tilgang til sporten, end både Olsen og hans forgængere på posten sværgede til. Hos landstræner Nørby fornemmer man, at strengheden er Mads Skjernsk, men at menneskeligheden lige derunder er noget mere Ingeborgsk.
»Krukkerne kan vi jo være fælles om at placere«Ghita Nørby, måske kommende landstræner
DBU kommer under Nørby til at spare penge på træningsbanebudgettet, da de fysiske aktiviteter foregår på landstrænerens egen matrikel, hvor der ifølge hovedpersonen selv også forefindes »toilet med varme i gulvet og et enkelt brusebad«. Til gengæld for de udmærkede latrinære installationer forventer landstrænerkandidaten dog en vis indsats for lokalforskønnelsen fra de indkaldte spilleres side, som selv er ansvarlige for at være påklædt efter vejrliget.
»Fuglene skal fodres, og mærkerne fra træningen skal ordnes hver dag, så man ikke kan se, at der har været nogen. Her skal også lægges nogle fliser og placeres diverse krukker«, understreger Nørby, der dog bløder op over for de mere arbejdssky spillere med ordene:
»Krukkerne kan vi jo være fælles om at placere«.
Kommunikationshjælp gives
I de senere år har DBU forsøgt at ændre sin kommunikationsstrategi vedrørende landsholdet, så åbenhed og nærhed knytter bånd mellem spillere og tilskuere. Vi skal være »en del af noget større«, og det fordrer en basal forståelse for kommunikation på spillersiden. Endeløse interview med de samme spørgsmål og pressemøder i iltfattige lokaler kan trække de sproglige driblekunstnerevner ud af enhver. Også her kan det brandvarme landstræneremne tilbyde særlige kompetencer.
I de senere år har DBU forsøgt at ændre sin kommunikationsstrategi vedrørende landsholdet, så åbenhed og nærhed knytter bånd mellem spillere og tilskuere. Vi skal være »en del af noget større«, og det fordrer en basal forståelse for kommunikation på spillersiden. Endeløse interview med de samme spørgsmål og pressemøder i iltfattige lokaler kan trække de sproglige driblekunstnerevner ud af enhver. Også her kan det brandvarme landstræneremne tilbyde særlige kompetencer.
»Samtaler af personlig karakter samt gennemgående træning af det danske sprog gives mod betaling«.
Bagsiden har ikke forsøgt at indhente en kommentar fra Nicklas Bendtner, som tydeligvis får sin sag for, hvis Ghita Nørby bliver landstræner.
Han forstår sikkert heller ikke, hvad det hele går ud på.
-------------------------xxxxxx-----------------
Superligarunde 17: Målene blev væk, en gammel fynbo glammer og topkamp blev til topstrid
6 ting, vi lærte af 17. spillerunde i Superligaen.
1) Hov! Hvor blev alle målene af?
Efteråret har været fornøjeligt i Superligaen. I hvert fald hvis man er vild med mål. Scoringsgennemsnittet (2,85 mål per kamp) har ikke været højere i ligaen, siden Brøndby IF fejrede sit seneste mesterskab. For dem, der har glemt, hvornår det var, var det i foråret 2005.
Men selv om der har været en sand regn af mål i de seneste runder, må man stadig finde sig i nogle gevaldige tilbagefald til den sidste historisk målfattige sæson. Bare 9 kasser blev det til i de 5 kampe, der er afviklet i 17. spillerunde. Kun SønderjyskE, AaB og OB scorede mere end en enkelt gang, mens fire hold aldrig fik skovlet bolden over målstregen.
Hvis ikke FC Midtjylland og FC København scorer to gange i deres udsatte opgør, kan runden om ikke andet kåres som den mest målfattige i denne sæson.
2) Gode gamle Absalonsen
Johan Absalonsen glammer igen. Efter nogle sæsoner på det jævne er den 30-årige vestfynbo nemlig igen blevet en profil i Superligaen. Faktisk har Johan Absalonsen med sine 9 træffere scoret lige så mange mål, som han gjorde i de 5 foregående sæsoner. Målrusen kulminerede i denne weekend, da han for anden uge i træk blev dobbelt målscorer. Denne gang i SønderjyskE’s 2-0 sejr over Hobro. Jo, jo, vi er ikke på Jamie Vardy-niveau endnu. Men mindre kan også gøre det.
Før sæsonen blev fløjtet i gang, var den største bekymring i det sønderjyske, at klubben måtte sige farvel til en stribe ’kulturbærere’. Men med Absalonsen i denne form er den bekymring ikke blevet set i Haderslev og omegn siden begyndelsen af august.
3) AaB er i guldhumør
Kampen om mesterskabet står mellem FC København, FC Midtjylland og ... AaB. Ud af det blå har nordjyderne spillet sig helt ind i mesterskabskampen – endda med 2 point mere efter 17 kampe, end de havde skrabet sammen på dette tidspunkt i mesterskabssæsonen 2013/14.
Årsagen til AaB’ernes pludselige guldkandidatur er sejrene i seks af de seneste syv ligakampe. Men ikke bare resultaterne, også spillet, har fået et gyldent strejf. I weekendens udekamp i Brøndby stressede og udspillede AaB værterne i en sådan grad, at de aldrig for alvor efterlod tvivl om sejren. Især litaueren, alle ellers havde glemt, ligner på alle måder en guldfugl. Lukas Spalvis har efter en lang skadepause igen indtaget Superligaen. 14 kasser efter 17 kampe er mesterskabsklasse.
4) De trænger til jul i Aarhus
Med en runde tilbage i efteråret trænger AGF’erne i den grad til at hvile hovederne. Én sølle sejr på banen er det blevet til i 14 kampe. Afleveringerne savner adresse, energien er væk, angriberne kan ikke score mål, og træner Morten Wieghorst er med egne ord »bekymret«.
Der er kun to ting, de kan glæde sig over i AGF. Den ene er, at Hobro er isoleret i bunden af ligaen og skal levere en hidsig spurt, hvis de skal hente AGF og undgå nedrykning. Den anden er, at der heldigvis snart er et par måneders pause i ligaen.
Resten er – her på nippet til julen – ’noget lårt’, som man siger i Aarhus.
5) Fornyet fynsk effektivitet
Smukt var det ikke. Til gengæld var det effektivt, da OB slog bundholdet Esbjerg på hjemmebane. Og måske er det i virkeligheden den nye tendens i Odense, hvor et rystende usikkert forsvar og mange brændte chancer hidtil har gravet Kent Nielsens mandskab ned i bundregionen. Men de seneste uger er tingene vendt. Først mod Viborg, så mod FC Midtjylland og senest i aftes.
Både Rasmus Festersen og Rasmus Falk skulle kun bruge hver en oplagt scoringschance for at vende 0-1 til 2-1 mod Esbjerg, og en sådan effektivitet er om ikke guld værd så måske en åbning i forhold til at blande sig i kampen om bronzen.
6) Aflysning kan udløse topstrid
Det var godt, at kampen mellem FC Midtjylland og FC København blev aflyst. Storm med vindstød af orkanstyrke er trods alt ikke optimale forhold til fodbold. Så langt rækker enigheden. Men måden, aflysningen i Herning kom i stand på, har vakt opstandelse i det københavnske. FCK-direktør Anders Hørsholt var så utilfreds med forløbet op til den endelige dom, at han har indberettet FCM for Fodboldens Disciplinærinstans.
Dels er direktøren blevet sur over, at FCK ikke var involveret, da beslutningen, blev truffet søndag eftermiddag. Men værst af alt er det, at Divisionsforeningen ikke blev orienteret, som reglerne foreskriver. »Det hedder på Uefa-sprog ’lack of organization’ og er en alvorlig forseelse«, skriver Hørsholt på FCK’s hjemmeside.
»Jeg synes, det havde klædt Anders (Hørsholt, FCK-direktør, red.) at have lidt mere format dagen derpå«, siger FCM’s sportsdirektør, Claus Steinlein, til BT og tilføjer, at klubben ikke har »specielt meget erfaring med storme«.
Og sådan fik vi alligevel en topstrid ud af en aflysning.
Selskabet bag FC Vestsjælland har efter henvendelse til Skifteretten mandag den 30. november begæret sig konkurs, hvilket automatisk medfører, at klubben fratrækkes seks point jævnfør DBUs loves konkursbestemmelser.
Selskabet bag FC Vestsjælland har begæret sig konkurs.
Det skete efter henvendelse til Skifteretten mandag den 30. november.
Begæringen betyder, at klubben som konsekvens fratrækkes seks point fra den nuværende stilling jævnfør DBUs loves konkursbestemmelser.
Såfremt FC Vestsjælland finder finansieringen til fortsat drift, inden Skifterettens behandling, vil klubben ikke få fratrukket yderligere point.
Ellers afhænger yderligere konsekvenser af behandlingen i Skifteretten, som ikke er berammet.
Såfremt Skifteretten godkender en redningsplan (rekonstruktion), der sikrer FC Vestsjælland fortsat drift, vil klubben blive fratrukket yderligere tre point.
Såfremt det ikke lykkes FC Vestsjælland at sikre fortsat drift, og Skifteretten dekreterer FC Vestsjælland konkurs, vil holdet omgående blive trukket ud af Bet25 Ligaen og holdet vil blive taberdømt 0-3 i de resterende spillerunder i sæsonen 2015/16. I givet fald vil modstanderholdene i de resterende spillerunder blive tildelt 3 point og målscoren 3-0. I givet fald vil FC Vestsjælland, ved afslutningen af turneringen 2015/16, blive tvangsnedrykket to rækker med tillæg af virkningen af den slutplacering holdet opnår i Bet25 Ligaen.
Det skete efter henvendelse til Skifteretten mandag den 30. november.
Begæringen betyder, at klubben som konsekvens fratrækkes seks point fra den nuværende stilling jævnfør DBUs loves konkursbestemmelser.
Såfremt FC Vestsjælland finder finansieringen til fortsat drift, inden Skifterettens behandling, vil klubben ikke få fratrukket yderligere point.
Ellers afhænger yderligere konsekvenser af behandlingen i Skifteretten, som ikke er berammet.
Såfremt Skifteretten godkender en redningsplan (rekonstruktion), der sikrer FC Vestsjælland fortsat drift, vil klubben blive fratrukket yderligere tre point.
Såfremt det ikke lykkes FC Vestsjælland at sikre fortsat drift, og Skifteretten dekreterer FC Vestsjælland konkurs, vil holdet omgående blive trukket ud af Bet25 Ligaen og holdet vil blive taberdømt 0-3 i de resterende spillerunder i sæsonen 2015/16. I givet fald vil modstanderholdene i de resterende spillerunder blive tildelt 3 point og målscoren 3-0. I givet fald vil FC Vestsjælland, ved afslutningen af turneringen 2015/16, blive tvangsnedrykket to rækker med tillæg af virkningen af den slutplacering holdet opnår i Bet25 Ligaen.
Nenhum comentário:
Postar um comentário